For en 4-5 år siden var liberalisme den dominerende tendens blandt borgerlige kommentatorer. Det var heydays for Christopher Arzrouni, hans våbenbrødre (f.eks. Peter Kurrild-Klitgård), og hans mindre subtile kloner (David Karsbøl og utallige VU’ere), samt ca. halvdelen af Selskabet Libertas og diverse universitetsansatte (Jesper Lau Hansen og Christian Bjørnskov). CEPOS har på mange måder samlet og koordineret deres indsats, iøvrigt på fortræffelig vis.

Desværre var “Liberalisterne” ofte karakteriseret ved plat værdisubjektivisme, og ved stort set overvejende at fokusere på den økonomiske dimension af værdikampen. Mange af dem fandt eksplicit lede ved “statskonservative” (á la Ditlev Tamm) som de ofte (fejlagtigt) associerede med kulturkonservatisme. (Michael Bonde Nielsen var tæt på at erklære Nomos for alle danske liberales hovedfjende). I det hele taget lå (høj-)kultur dem øjensynlig fjernt. Meget sigende gør Arzrouni sig nu om stunder mest i medierne som tegneserieanmelder!

Som kulturkonservativ og klassisk liberal glæder det derfor Krabasken at bemærke to tendenser:

1) “Liberalisterne” synes at blive tiltagende opmærksom på konservative værdier (f.eks. Ole Birk Olsen og 180-grader (se her); Peter Kurrild i nogle af hans Groft Sagt-kommentarer). Det hænger selvfølgelig sammen med at et liberalt samfund er funderet på bestemte værdier, og at propelhats-liberalisme á la VU’ere der advokerer polygami og store dele af den amerikanske libertarianske bevægelse, effektivt undergraver disse værdier og derfor også graver sin egen grav.

2) Der er et vækstlag af kulturkonservative kommentatorer, som omfatter veteraner som Claes Kastholm og David Gress, der bare bliver bedre og bedre, og nyere kommentatorer som Michael Pihl, Mikael Jalving, og Katrine Winkel Holm. Lektor Henrik Jensen fra RUC ytrer sig også ofte på sympatisk kultur-konservativ vis, og Langballe og Krarup har i al deres aktuelle socialdemokratiske forvirring også ofte gode ting at sige. Bloggere som Urias-Kim har også en klar kultur-konservativ drejning, som de forhåbentlig på et tidspunkt kan manifestere mere omfattende i MSM.

Der er grund til optimisme!