De fleste har nok hørt om “Sokal-affæren“, det vil sige fysikeren Alan Sokals stunt med at indsende det vitterlige vrøvl (i hans egne ord “a pastiche of left-wing cant, fawning references, grandiose quotations, and outright nonsense”) til et fint post-modernistisk tidskrift indenfor litteraturvidenskab, få det accepteret, og samtidig med publiceringen hænge redaktionen ud i et andet tidsskrift som de kvaj de rettelig var. 

De færreste ved imidlertid at Sokal-affæren sådan set blot var en gentagelse af et tidligere stunt indenfor den rigtige litteratur, begået af den konservative australske lyriker James McAuley. McAuley konstruerede i 1944 sammen med en anden lyriker, Harold Stewart, en fiktiv modernistisk digter, Ern Malley, bryggede nogle latterlige, halv-randomiserede (stroferne var mere eller mindre tilfældigt plukket fra aviser) digte sammen, opfandt en tragisk historie (tidligt afdød digter etc..), og indsendte digterne til et selvhøjtideligt modernistisk tidsskrift, hvor redaktøren begejstret accepterede og publicerede dem.  Da svindelnummeret afsløredes kollapsede tidsskriftet, og redaktøren blev uhjælpeligt til grin. Det modernistiske establishment i Australien formåede dog som hævn effektivt at udelukke McAuley fra det “fine” selskab indtil hans død i 1976.

Er der ikke en eller anden, der kan lave et lignende stunt på et eller andet dansk selvhøjtideligt litteraturtidskrift?  Eller endnu bedre, konstruere en “generator af modernistiske digte” á la denne), så vi nyde godt af konstruktioner som denne:

Pærehuset

Jeg ser dit smil

som et tågesyn som hah-hah-hah-hah-haaaaaahhhh

Entrecóte