Danmarks dummeste blog. Krabasken gav for nylig Mavepusteren den tvivlsomme ære at være Danmarks Dummeste Blog.  Kombinationen af yderst tvivlsom argumentation og venstrefløjs-populisme af primitiveste aftapning gav den prisen.  Men nu trues Pusterens #1 position af en (vistnok) nystartet blog ved navn “De Hvide Giraffer“:  Der er tale om propelhatsliberalisme af en art der får Allans enhedslistepopulisme til at fremstå som sindbilledet på stringent argumentation.  (De unge mennesker bestrider iøvrigt at de er ideologiske …. :-O). Giraffernes postering “En blanding af religion og politik” er sandsynligvis det mest forvrøvlede der længe er skrevet i den danske blogosfære.  Blandt De unge Geniers eksempler på utidig “blanding af religion og politik” er disse: “Forbud mod prostitution – du må ikke vise begær; “Lov om porno – man må ikke sælge pornografi til unge under 16 år eller vise porno på private tv-kanaler eller have porno på biblioteker. Mens internettet er fuld af porno”; “Lovgivning om abort – et meget følsomt emne, men som regeringen har fundet et mærkeligt etisk regel omkring. Der er fri abort, men ikke helt fri.”  Akut hjerneblødning!

Joseph de Maistre site.  Her.  Maistre er ikke lige Krabaskens favorit — de røde har nok ret i at det ikke er helt skævt at betragte Maistre som en slags proto-fascist — men han er jo en del af traditionen, og nogle konservative sætter ham højt.

Human Events. Sitet har mange fine konservative kommentarer. Ann Coulter, Pat Buchanan, Robert Novak, og John Stossel er blandt bidragyderne. Man bakker op om Fred Thompson, der heller ikke ville være den dårligste præsident, men Ron Paul ville være endnu bedre.