Blogosfæren anprises ofte for sit bidrag til meningsdannelse og debat. Naturligvis er et aspekt af dette. at enhver dilettant kan kloge sig om ting han eller hun intet ved om. 

In casu: Ovre på studenterbloggen Verden er min altan, filosoferer Hawaleschka om “socialt ansvar og ejernes interesser” (og sammenblander i processen 234 hver for sig ekstremt komplekse problemstillinger). Han deklamerer pompøst: “Jeg er med andre ord tilhænger af den “skole” der mener, at virksomhedens første og eneste formål er, at skabe værdi for de mennesker, der har skudt midler i foretagendet.” 

Jamen, det er da fint. Men mon stud.jur. Hawaleschka har læst lidt af den enorme forskningslitteratur om emnet? Har han sat sig ind i den grundlæggende finansieringslitteratur om shareholder value? Forstår han hvordan principal-agent-problemerne varierer med shareholder versus stakeholder-målsætninger? Forstår han hvilken forskel kontraktsregimet gør (komplet eller inkomplet)?  At nøglemedarbejdere, der bestemt er stakeholders, foretager virksomhedsspecifikke investeringer i deres human kapital?

Bundlinien er at det meget vel kan være at shareholder-synsvinklen er korrekt. Men man bør vide hvad man snakker om. Et blogopslag på mises.org betyder nok ikke at man sluger alverdens visdom (selvom det kan være en start). Når nu Hawaleschka er stud.jur. kan han jo passende starte med at læse lidt af Margaret Blair. Hun har publiceret kvalificeret om disse ting i ansete juridiske tidsskrifter, og er så langt fra dilettantisk pølsesnak som man kan komme.